Hjælp til parforhold / ægteskab
Samtaler med hver især og derefter parvis.
Mange mennesker i parforhold oplever, at det er svært at løse konflikter. Måske er det banale hverdagsbegivenheder, der giver problemer i samlivet. Det er svært at snakke sammen og nå ind til hinanden. Svært at få sagt og givet udtryk for alt det, der er så vigtigt.
Måske er "gnisten" i forholdet på vågeblus eller helt forsvundet - konflikterne ties ihjel - man misforstår og sårer hele tiden - de små dagligdags irritationer hober sig op og giver skænderier eller dræbende tavshed.
Det kan ingen holde til i længden.
Måske er forventningerne til hinanden urealistiske og giver skuffelser og frustrationer.
Måske "går det hele" op i pligter, krav og uopfyldte forventninger.
Den frivillige medarbejder (der har livserfaringer og overskud) kan bidrage med at:
se problemerne i et nyt perspektiv
hjælpe til med at begge parter får større indsigt i sig selv og hinandens reaktioner
hjælpe til med at finde kompromisser
hjælpe til med at få sat ord på alt det, der er så svært at få snakket om
hjælpe til med at finde muligheder for ændringer:
hvilke forventninger har hver især til forholdet
hvad er realistiske forventninger
hvad er urealistiske forventninger
hvorfor er det så svært at leve sammen
hvordan kan man få løst konflikterne
hvad bygger det gode parforhold på
Der er således ikke tale om parterapi, men hjælp til selvhjælp.
Den frivillige medarbejder har TAVSHEDSPLIGT .